The Hunger Games - Født 29. april 2020


Maluda´s Cassiopeia SBI a

X

Vigi vom Wiesenwege SBI n





Født 29. april 2020 

DK Maluda´s Primrose                   Hunkat                   Blå                                  Solgt

DK Maluda´s Katniss                      Hunkat                    Brun                               Solgt

DK Maluda´s Finnick                      Hankat                    Blå                                  Solgt

DK Maluda´s Peeta                          Hankat                    Chokolade                    Solgt

Fotoalbum           

Katniss

Katniss er den største pige i Cassiopeias kuld. Hun var den første i kuldet, der kravlede/dumpede ud af fødekassen. Hun er en meget tillidsfuld pige, som gerne søger øjenkontakt. Hun elsker at lege med drengene og kan virkelig give den gas. Men når det er sagt, så søger hun også gerne vores kontakt ved at miave og kravle op for at blive nusset. Katniss er en af de piger, jeg ser an til mig selv. Desværre har hun ikke korrekte aftegninger på forpoterne - faktisk slet ingen på den ene. Så vidt jeg ved, er det ikke noget, hun nødvendigvis giver videre i avl, men det skal jeg først undersøge. 

Finnick

Finnick er den største i kuldet og det er han stadig. Han har udnyttet ekstra tid i ammekurven til at die og sove, før han dukkede op til overfladen. Jeg er sikker på, at det var taktisk :) Han har som den eneste i kuldet tømt sin sutteflaske om aftenen i løbet af nul komma fem og har desuden også været hurtig til at spise rigtig mad.
Da han først dukkede op i billedet, så fik man virkelig øje på ham. Han er en meget smuk dreng med fine proportioner og vil rigtig gerne kontakten med os. Han er én af de første til at kravle rundt på lårene af os, når vi er sammen med dem.
Han bliver smuk blå ligesom sin mor. 


Peeta

Den ene af de helt små i Cassiopeias kuld er Peeta. Han ligner en lille ked mis, men man skal ikke tage fejl af hans udtryk. Han er begyndt at spise flot af fast foder, og det gør ham godt.
Peeta har desuden en elskelig personlighed. Han kan kalde på os, eller vi kan kalde på ham og så kommer han trissende på forsigtige poter. Han elsker opmærksomhed på hans egen stille måde og har det meste af dagen i dag siddet i sækkestolen med min søn og spillet playstation :)
Han får en smuk chokolademaske, og når han først får godt med sul på kroppen, så skal han nok blive flot. Uanset - så får man i Peeta en dejlig sød og kærlig sjæl :)

Primrose

Lille bitte Primrose. Den mindste killing i kuldet. Jeg har haft meget svært ved at få Primrose til at tage imod ekstra mælk fra sutteflaske, derfor er hun stadig en lille pige. Heldigvis har hun også fået smag for fast føde nu, og jeg glæder mig til at se hende blomstre. 
Måske pga. hendes størrelse så er hun knap så sikker i hendes væremåde. Alt er en smule mere forsigtigt. Hun kan dog sagtens lege og tage en slåskamp, men lidt mere afdæmpet. 
Primrose er også en pige, jeg overvejer til mig selv. Men det afhænger af hendes udvikling de næste uger.


           



© Maja Lund Dalgaard