Kravlegården

Så er det weekenden, hvor der skulle komme nye billeder af killingerne. I mit hovede skulle det blive billeder, der på bedste vis kunne vise vores små lækre killinger frem. Med den perfekte baggrund, det perfekte lys osv. Det viser sig dog hurtigt, at killingerne er halvdårlige til at posere og billederne bliver af utilfredse små bløde pelstrolde, der forsøger flugten. 

Jeg må bare sande, at billeder af killinger skal ske i momentet i denne uge og så er alt andet ligegyldigt. Tag dem som de er, med den baggrund det nu giver - i hvert fald denne gang ;) Der er ikke mange fra Cassiopeias kuld, da de ikke har en størrelse lige nu, hvor billeder bliver gode.

Dolly og Cassiopeia er nu slået sammen i én kravlegård. Cassiopeia besøgte Dolly og hendes killinger så tit, at vi vovede pelsen. Det tog dem ikke lang tid at vænne sig til mangfoldigheden og det er virkelig dejligt. Det er godt nok 8 killinger - så hvis man kun er én missemor i kassen, kan man risikere, at blive en rigtig populær mælkebar. Det er dog heldigvis sjældent, eftersom der altid er nogen, der sover, eller måske er på eventyr. Fordelen er nu, at de små i Cassiopeias kuld kan nyde godt af Dollys flødebar. Og det gør de :) Jeg vejer stadig alle killingerne - Cassiopeias hver dag og Dollys når jeg synes. Jeg vil gerne sikre mig, at Cassiopeias ikke bliver glemt i mængden. De to små - Peeta og Primrose - svinger lidt i daglig vægtøgning, så jeg har valgt at supplere med en flaske KMR mælk om aftenen og den er populær. Ikke kun hos Cassiopeias, men Dollys killinger kommer også forbi og lapper en smule i sig. Det må smage godt :)

IMG 3069IMG 3072

Kravlegården er nu ved at have den opstilling, vi synes fungerer. Der bliver justeret lidt hist og her, når jeg synes, at det kan gøres bedre. Og ja - vores fødekasser er flyttekasser. Dejligt nemt at møblere, tjener sit formål og kan smides ud bagefter. Det er ikke kønt, men det virker :) Tæppet over toppen er for at lukke lidt ned om aftenen fra toppen. Missemødrene synes det er rart, at få lidt hulefornemmelse når der skal soves. 
Selve hegnet er til en hvalpeløbegård. I bunden har jeg stripset hegn fra haveløbegård til marsvin på, så afstanden mellem tremmerne bliver mindre. 
Jeg bruger vattæppe i løbegården det første stykke tid, som jeg skifter og vasker, indtil killingerne mestrer rejehop. Det er min erfaring, at det ikke er nemt for små killinger, at lære at gå på trægulv. De skøjter rundt. Dollys killinger er meget mobile nu, mens Cassiopeias godt kan klare lidt mere tid.
Derudover selvfølgelig kattebakker, babycat tørfoder fra Royal Canin som altid står fremme - både til ammemødrene, men også så killingerne har muligheden for at spise, når de får lyst. Det er vigtigt, at de får lært at spise tørfoder, da det vil være primærfoder i deres fremtidige liv. Desuden bliver der fodret vådfoder inde i kravlegården - lige nu egentligt til missemødrene, men også som inspiration til killingerne. Mad til killinger er en religion. Min sparsomme erfaring har været igennem torskerogn med KMR mælk, opblødt babycat foder med KMR, babycat som vådfoder osv. Det er et tålmodighedsarbejde at lokke dem, men pludselig finder man en killing igang med tørfoderet på egen hånd. Alt kommer med udviklingen. 

Jeg blev for kort tid siden spurgt til killingernes personligheder af en interesseret køber. Spørgsmålet synes jeg faktisk var så godt, at jeg har en plan om, at lave en lille personlighedsbeskrivelse af hver killing, ud fra det jeg oplever til daglig. De vil være at finde på kuldets sider - når de er klar :)

© Maja Lund Dalgaard