Killinger og vægtøgning

Killinger fylder meget i vores hus pt. Der er et kuld på kontoret og et kuld på min datters værelse. Begge killingekasser besøges dagligt af os alle sammen flere gange om dagen. Om ikke andet så blot for lige at sidde en stund og bare nyde synet. Jeg er af den holdning, at jeg ikke ser grund til at stresse hunkat og killinger mere end højst nødvendigt så længe killingerne er blinde og har allermest brug for bare at spise, sove og blive nusset af mor. Derfor er de kun i hænder, når de bliver vejet og ellers bliver de aet lidt med en finger. Kattemødrene derimod bliver kløet, strøget og får dagligt at vide, hvor flot de klarer det.

Der er stor forskel på kuldene pt. 
Dollys kuld har haft en drømmestart. En flot effektiv fødsel, flot amning og killinger der stortrives og vokser som de skal. Dolly viser også tydeligt, at hun er fuldstændig i balance med projektet og har helt ro på. 

Vægten på Dollys kuld har været en fornøjelse at følge. Grafen har været støt stigende for dem alle. For at vi kan kende forskel på de hvide killinger, har de alle en lille tuschplet i pelsen på bagdelen. Den grønne er en bassedreng (Triumf) og her i huset har han fået kælenavnet Hulk :)


Cassiopeias kuld har haft en lidt hård opstart. Der har knap været mælk nok og de første par dage, tabte de sig lidt, eller stod stille vægtmæssigt. Cassiopeia fik derfor en sprøjte hos dyrlægen, der skal få livmoderen til at trække sig sammen, hvis den ikke er færdig med det. Når livmoderen har trukket sig sammen skal mælkeproduktionen gerne stige. Og det er heldigvis også det, vi oplever nu. 

Som supplement har vi været igang med sutteflaske med mælkeerstatning (KMR) for at booste killingerne. Det er ikke noget, jeg har prøvet før, men det har helt sikkert reddet i hvert fald de 2 mindste. Det har været lidt en opgave, at få killingerne til at sutte, bortset fra én killing som også er den største - og sjovt nok også grøn :) Han er madglad. Når jeg tager ham op og sætter ham på mit skød, starter sutterefleksen og afdækker både stofble og mine fingre..  Så snart han har sutten i munden, så suger han alt, hvad han kan. Hans kælenavn er derfor lille Hulk :) 

I grafen herunder kan man se, hvordan han virkelig tager fart. 

IMG 2645


Alle killinger fra Cassiopeias kuld overlever - hurra! De er måske bagud på vægt lige nu, men jeg tænker, at de hurtigt indhenter en del af det. 

Missemødrene fodres også ekstra i de her dage for at hjælpe med at bibeholde mælkeproduktion - og sul på kroppen. Dolly er god til at give besked, når hun synes, at det er tid til at få lidt ekstra. Hun “dutter” sin pande mod mine ben og kigger op på mig, med bedende øjne. Der er aldrig lyd på hende . Hun har hendes helt egen stille facon. 

(...og ja - det er hjemmestrikkede sokker :) )

Vi elsker at have killinger. Jeg elsker duften af en lun killingekasse og at lytte til de små når de spiser og spinder. Nu begynder Dollys killinger at få øjne og stavrer en smule rundt i kassen. Åh lykke :) Og ligeså meget lykke at se Cassiopeias killinger ligge i en blød bunke - tykke, mætte og veltilpas. 


© Maja Lund Dalgaard