Dollys fødsel

Dollys fødsel denne gang har været én af de bedste kattefødsler, jeg har været med til. Hele forløbet var lige efter bogen og simpelthen så livsbekræftende. Det er fantastisk at være med på sidelinjen og observere hvordan instinkter klarer ærterne.

Fra det øjeblik jeg stod op lørdag morgen, ønskede Dolly, at jeg var “støttekontaktperson”. Hun kaldte på mig og duttede sit hoved mod mit ben. I det øjeblik jeg gav hende min opmærksomhed, løb hun ind i fødekassen, som lige nu står på kontoret. Her ville hun ligge og jeg skulle nusse hende - gerne på maven :) Bevægede jeg mig ud af kontoret, fulgte hun efter, miavede og henviste mig til fødekassen og kontoret igen. 

Kroppen var ved at gøre sig klar til at kunne føde de små - og det var ikke til at vide, hvor lang tid det ville vare. 

Så jeg satte mig på kontoret. Af og til ved skrivebordet, så jeg kunne lave lidt. Af og til ved fødekassen hvor jeg “holdt pote”. Hele dagen indtil aften gik på den måde. Et par gange om eftermiddagen gik vi sammen en tur ud i haven og ned til tissekassen. Blot for lige at strække ben og få lidt bevægelse i kroppen. 

Kl. 19:30 satte veerne ind. Og så skal jeg lige hilse og sige, at det gik stærkt. Dolly fødte den første kl. 20:10, den næste kl. 20:25 og den 3. kl. 20:45. Min datter og jeg teamede op. Når Dolly havde født, slikket killing, spist moderkage og bidt neglestreng over og gik i veer igen, så sørgede min datter for at holde den nye killing varm og nulre den tør. Imens kunne jeg have fokus på at holde øje med Dolly og at alt gik, som det skulle. 

I tiden mellem killing 3 og 4 var der en velfortjent pause, hvor Dolly fik sig noget tigermælk og kunne ligge og samle kræfter. Kl. 22:03 blev den sidste født. 

Det blev alligevel midnat inden jeg kunne gå til ro. Der blev skiftet underlag, og jeg fik sikret mig, at alle killinger havde suttet deres første vigtige tår ved mor. Dolly var træt, men så meget veltilpas og stolt ud. 

Her til morgen ånder alt fred og idyl. Dolly har prøvet det før og har fuldstændig styr på killingerne. De små aser og maser allerede hinanden, for at få det bedste mælk. Det er en skøn morgen at vågne op til et lille varmt kuld :)

© Maja Lund Dalgaard