Cassiopeia bliver hjemme

Der er nu næsten gået 6 måneder siden mit første kuld blev født. Andromeda er solgt til et dejligt hjem i Fredericia, hvor hun har det som blommen i et æg hos familien og deres to store katte.  Vi har stadig to af killingerne hjemme. Cassiopeia skal blive boende og indgå i mit avlsarbejde, mens Perseus stadig leder efter et nyt hjem, hvor han kan charme sig ind. 

Det har været en fantastisk tid med killingerne. Vi elsker de små størrelser i huset. De giver så megen glæde og så mange sjove stunder, at vi glæder os rigtig meget til næste kuld. Hvornår det bliver, har jeg ikke taget beslutning om endnu. Men højst sandsynligt til efteråret 2019. 

Vi er også meget begejstret for racen, som i den grad er social, kærlig og tillidsfuld. Til sammenligning med vores skovkatte gennem tiden, så har vi aldrig haft så meget kat på skødet og i sofaen, som efter vi har fået bimser. Intellektet er nok højere hos skovkatten, men vi elsker bimsen for det den byder ind med :). 

© Maja Lund Dalgaard