Coonations Mad Max

IMG_0050

Max er et ønske om en stor maine coon kastrat - et ønske vi har haft i flere år. Vi elsker det vilde udtryk og den imponerende størrelse. At Max også har givet os det bedste temperament fra racen, gør det bare endnu bedre. 

I februar 2016 hentede vi ham hjem. En meget smuk, levende og på alle måder lang killing. Han blev hurtigt mors dreng :) Der er i skrivende stund gået 1,5 år og han har vokset sig til en lækker stor ungkat - han bliver akkurat, som vi har ønsket det. 

Max

Mit hjerte brænder i særdeleshed for hans temperament. Som man siger - han er så god som dagen er lang - og hos ham er den evigt lang. Han er så sød, rar og rummelig. Han trives med faste rutiner i huset, som bl.a. betyder at være med på badeværelset hver morgen, eller at ligge på mors dyne og blive nusset hver aften i 10 minutter.
Max har en passion for vand. Han er forrest i brusekabinen, når vandet bliver tændt. Han slænger sig op af vandhanen på badeværelset. Han drikker vand fra vandhanen.. vand i bevægelse er skønt!

For nylig er Max blevet storebror til vores nye drømmemis - en hellig birma. På hans egen forsigtige og stille måde, har han budt Dolly velkommen og har givet hende tid til at blive tryg ved ham. Nu er han det bedste Dolly ved og han accepterer, at hun på bedste killingemaner møffer ham med leg og sjov. 

Vi er så glade for Max, og håber, at han bliver tussegammel hos os. 

© Maja Lund Dalgaard